Aalborg CSP har udnævnt tre nye, uafhængige bestyrelsesmedlemmer, som omfatter respekterede ledere fra internationale organisationer og projektorienterede virksomheder. Anført af formand Claus Christensen vil den nye bestyrelse støtte og lede selskabet mod fortsat stabil vækst indenfor grøn energi, såvel nationalt som internationalt.

Den nye bestyrelse blev valgt den 22. maj på den årlige generalforsamling og består af to gengangere fra den tidligere bestyrelse samt tre nye medlemmer.

De genvalgte medlemmer er Peter Badstue Jensen og Peter Thomsen, som begge indgår i virksomhedens daglige ledelse. De nye medlemmer, Claus Christensen, Søren Overgaard og Per Schack Andreasen, styrker selskabet med bredt funderet international erfaring. Bestyrelse vil arbejde i tæt samspil med den daglige ledelse for at sikre selskabets fortsatte positive udvikling.

Claus Christensen overtager stafetten som ny bestyrelsesformand fra Albert Holkenberg, som har siddet på posten i 19 år. Claus Christensen er aktiv i bestyrelsesarbejde i en række virksomheder i Nordjylland og har en stærk kommerciel og finansiel baggrund. Søren Overgaard er til daglig administrerende direktør for Cimbria A/S og har stor erfaring inden for salg og eksekvering af internationale projekter. Per Andreasen arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem og har en baggrund fra Keflico A/S som administrerende direktør.

"Vi er særdeles glade for at kunne byde en bestyrelse af denne kaliber velkommen. Vi har været heldige at få en meget erfaren og dygtig bestyrelse på plads, som har de rette kompetencer til at hjælpe os fremad og realisere strategien om yderligere vækst. Vi ser frem til et spændende samarbejde", siger Svante Bundgaard, administrerende direktør i Aalborg CSP A/S.

Som led i det første møde besøgte den nye bestyrelse CSP-anlægget i Brønderslev, som har været i drift siden slutningen af 2016.

Pressekontakt:

Jelica Matoricz 
Marketing- og kommunikationschef
Telefon: +45 52 73 37 96
E-mail: jem@aalborgcsp.com  

Om Aalborg CSP A/S

Aalborg CSP er førende inden for udvikling og levering af innovative vedvarende energiløsninger med henblik på at ændre produktionen af energi. Vi designer og leverer grønne løsninger og integrerede energisystemer med henblik på at sænke energipriserne for industri og kraftværker rundt om i verden. I den forbindelse har vi opnået omfattende erfaring fra nogle af verdens mest effektive "concentrated solar power" (CSP) projekter. 

I Aalborg CSP har vi stor fokus på forskning og udvikling, og vi samarbejder derfor med adskillige videns baserede virksomheder og institutioner for fortsat at udvikle innovative og avancerede teknologier. Dette bevirker, at vores tekniske design er baseret på et værdiskabende koncept, der sikrer at vi leverer kvalitets løsninger, som udmærker sig i drift, øger indtægten på værket og samtidigt bidrager til en grønnere fremtid.

Med hovedkontor i Aalborg, og salgs- & servicekontorer i Spanien, USA, Kenya, Uganda, Australien og Indonesien, har vi realiseret omkostningseffektive grønne energiløsninger til en lang række industrier verden over.

For mere information besøg: www.AalborgCSP.com eller følg os på LinkedInTwitterYoutube og Facebook.