Danmarks første CSP-solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion er klar til officiel idriftsættelse, og det skal fejres torsdag den 11. oktober.

Danmarks første CSP-solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion er klar til officiel idriftsættelse, og det skal fejres! Derfor vil det glæde os at se forbrugere, kollegaer, venner, forretningsforbindelser og andre interesserede til indvielse torsdag den 11. oktober kl. 12.00 - 16.00, ved solvarmeanlægget på Industrivej 9 i Thisted.

Program for dagen:

12.00 - Pladsen åbnes for interesserede

12.30 - 13.15

  • Formand for Thisted Varmeforsyning, Lars Toft Hansen, byder velkommen
  • Thisted borgmester, Lene Kjelgaard Jensen, holder tale
  • Direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, holder åbningstale og indvier anlægget
  • Administrerende direktør for Aalborg CSP, Svante Bundgaard, slutter den officielle åbning af med et par ord om udsigterne for brugen af CSP-solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i Danmark samt anlæggets eksportpotentiale

13.15 - 16.00

  • Vil der være mulighed for at se anlægget på tæt hold samt stille spørgsmål omkring teknologien både til Thisted Varmeforsyning og Aalborg CSP
  • Der vil blive serveret sandwich, øl og sodavand

CSP-solvarmeanlægget i Thisted…

  • er baseret på concentrated solar power (CSP) teknologien, hvor solens stråler koncentreres af spejle
  • er et 500 kW pilotanlæg, og er det første af sin slags i Danmark
  • skal levere 140 °C varmt vand til varmeforsyningen
  • består at 2 x 72 meter trug
  • har et spejlindfaldsareal på ca. 830 m2
  • forsyner varmeforsyningen med ca. 500 MWh om året

Du kan tilmelde dig arrangementet ved at ringe på 88 16 88 36 eller skrive en mail til indvielse@aalborgcsp.com senest tirsdag den 9. oktober.

Vi ser frem til en god dag i godt selskab.

Med venlig hilsen

Thisted Varmeforsyning A.M.B.A. og Aalborg CSP A/S