Med en hovedtale og en posterpræsentation er Aalborg CSP endnu engang blandt de industrielle eksperter, som er inviteret til at præsentere ved SolarPACES som finder sted fra d. 28. september - 2. oktober. Grundet den igangværende COVID-19 pandemi finder dette års konference sted online i virtuelle rammer.

Vores Senior Sales and R&D Manager, Hammam Soliman, samt vores Thermal Energy and Process Engineer, Line Justesen Pløger indtager begge den virtuelle scene med henholdsvis en hovedtale og en posterpræsentation.

Hammam vil med sin præsentation ”Contribution of Power-to-X-to-Power in Retrofitting of Coal-fired Power Plants” demonstrere, hvordan termisk energilagring kan bruges til at retrofitte og udfase verdens kulfyrede kraftværker. Som en del af sin tale vil han bl.a. diskutere, hvordan verdens stigende antal vindmølleparker kan bidrage til udfasningen af kulfyrede kedler.

Line vil med sin plakatpræsentation "Evaluation of Supercritical Once-Through Steam Generation Applying the Header-Coil Heat Exchanger Design Configuration" hvilken indvirkning ændringer i varmeveksler design og proces kan have. Grundlaget for den forskning, der præsenteres, er en videreudvikling af vores Header-Coil varmeveksler.

 

For yderligere information omkring Aalborg CSPs deltagelse, venligst kontakt:

Sofie Lambrechtsen Larsen
Marketing & Kommunikationskoordinator
Tlf: +45 88 16 88 47
Email: sll@aalborgcsp.com