Aalborg CSP modtager sundheds- og sikkerhedspris i forbindelse med dette års europæiske arbejdsmiljøuge. Arbejdsmiljøugen har til formål at øge bevidstheden omkring aktiv, deltagelsesbaseret forvaltning af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Aalborg CSP modtog prisen fra Abengoa for god praksis påvist inden for erhvervssikkerhed. Virksomheden blev anerkendt for optimeringsarbejdet udført for virksomheden Atlantica Yield på dennes solanlæg.

Sundheds- og sikkerhedsprisen anerkender god praksis udvist inden for erhvervssikkerhed og uddeles hvert år af Abengoa som en del af virksomhedens årlige sundheds- og sikkerhedsevent – en begivenhed, der afholdes for at markere fejringen af den europæiske arbejdsmiljøuge. Prisen overrækkes til den virksomhed, der har klaret sig bedst inden for områderne sikkerhed og sundhed.

Den europæiske arbejdsmiljøuge afholdes hvert år i oktober og er arbejdsmiljøkampagnernes højdepunkt.

Temaet for dette års arbejdsmiljøuge var håndtering af farlige stoffer, hvilket gjorde det muligt for arbejdsmiljø- og sundhedseksperter, ledere og ansatte at udveksle erfaringer for derved at fremme sunde arbejdsvilkår. Formålet med kampagnen er at øge bevidstheden om de risici, der er forbundet med farlige stoffer på arbejdspladsen, og fremme en kultur af risikoforebyggelse for at eliminere og effektivt håndtere disse risici.

Hos Aalborg CSP er vores medarbejdere vores største aktiv. Vi lægger derfor stor vægt på sundhed og sikkerhed og er en virksomhed dedikeret til at fremme sunde arbejdsvilkår.