Peter Badstue Jensen, divisionsdirektør

Peter Badstue Jensen er som divisionsdirektør, aktiv andelshaver og bestyrelsesmedlem hos Aalborg CSP A/S ansvarlig for at lede virksomhedens vækst gennem projektudvikling og R&D af vedvarende energisystemer over hele verden. 

Peter sluttede sig til Aalborg CSP i 2007 som en del af det stiftende hold, og har sidenhen bidraget til udviklingen af innovative termiske solanlæg, som samlet set producerer mere end 1.700 MWt . Disse inkluderer hovedkomponenter til CSP-kraftværksteknologier, industrielle solenergiløsninger, demonstrationsanlæg, som er de første af sin art i verden, samt adskillige testanlæg. Peter har blandt andet stået i spidsen for udviklingen af et af verdens første integrerede energisystemer, som- baseret på CSP-teknologien -  producerer varme, ferskvand og elektricitet til Sundrop Farms’ produktion af afgrøder i den australske ørken. I samarbejde med vidensbaserede virksomheder og institutioner, kan hans navn ligeledes sættes i forbindelse med udviklingen af banebrydende energiteknologier, som har til formål at levere on-demand vedvarende energiproduktioner, såsom det innovative termiske energilagringssystem (TES), en ny generation af heliostater, forskellige smeltet salt-komponenter med mere.

Peter har næsten 40 års erfaring med energisystemer, først inden for olie, gas og marinesektoren, og derefter inden for den vedvarende energisektor. Han har været involveret i projekter over hele Europa, Sydøstasien, Mellemøsten, Nordafrika og Australien. Med sin praktiske, tekniske baggrund og sin kommercielle tankegang, kan han med lethed identificere et projekts gennemførlighed samt udvikle optimerede energisystemer, baseret på projektets individuelle geografiske placering og de dertil hørende energikrav.        

Gennem sine syv års udstationering i Indonesien, og gennem opbygningen af en energiteknisk virksomhed (indeholdende et komplet dampkedelværksted), har Peter opnået en dybere viden om og forståelse af de forretningsmæssige aktiviteter såvel som kulturforskelle, der er essentielle for at gøre store projekter til virkelighed.

Med sit aktive engagement i direktionen hos Aalborg CSP, har Peter i løbet af det seneste årti etableret vigtige forretningsforbindelser og har dermed banet vejen for nye projekter. Han har en uddannelse som Marineingeniør fra Aalborg Maskinmesterskole, og bliver jævnligt inviteret til at holde foredrag ved forskellige events på tekniske institutter og universiteter.