Priser

Kåret som Innovationsmester i Aalborg Kommune 2016

Aalborg CSP modtog i marts 2016 prisen som Innovationsmester i Aalborg Kommune. Prisen er en del af den Nordjyske innovationskonkurrence, TAG FAT. Ifølge komitéen, bestående af innovationseksperter, arbejder Aalborg CSP både ud fra en forretningsmodel, som bidrager til innovationen og udvikler førende teknologier i tæt samarbejde med  vidensbaserede institutioner og universiteter.


Vinder af prisen "Indiasol Technology and Supplier" 2014

Aalborg CSP modtog i oktober 2014 den prestigefyldte pris ”Indiasol Award”, som uddeles til virksomheder, der udmærker sig indenfor Indiens CSP-industri, og som  bestræber sig på at bistå den videre udvikling indenfor Indiens grænser. I denne forbindelse har Aalborg CSP påvist fremragende driftsfunktionalitet i kraft af SGS3 dampgeneratorsteknologien, som er udviklet og leveret til Godawaris50+MWe CSP kraftværk i Indien. 


Vinder af prisen "CSP Today India best Technology and Supplier" 2013

Aalborg CSP modtog i marts 2013 prisen ”CSP Today India best Technology and Supplier” for deres SGS3 dampgenerator-teknologi. I følge komitéen, er systemet et veldokumenteret kedelteknologisystem, som optimerer anlæggets præstation og pålidelighed, samtidig med at det minimerer anlægsinvesteringerne, hvilket er de vigtigste faktorer indenfor CSP udviklingen i Indien.


Vinder af prisen Årets Grønne Fjernvarmeløsning 2012

I 2012 blev Aalborg CSP kåret som vinderen af Årets Grønne Fjernvarmeløsning af fjernvarmemarkedet i Danmark. 


Vinder af prisen Årets Ejerleder 2010

Aalborg CSP blev i november 2010 kåret som vinderen af prisen Årets Ejerleder i region Nordjylland. Hovedkriterierne for at modtage den prestigefyldte pris var: globalisering, grøn energi, innovation, eksportpotentiale, personaleledelse og socialt ansvar.

Vidste du, at...

Aalborg CSP A/S har realiseret mere end 1.700 MWth grønne energiløsninger, som svarer til effekten af 2.400.000m2 plane solfangere?
Læs mere