Aalborg CSP modtog ordre på levering af et 2,5 MW solvarmeanlæg bestående af plane solfangere fra Egedal Fjernvarme. Med etableringen af solvarmeanlægget fortsætter Egedal Fjernvarme A/S den grønne udbygning i Egedal Kommune og tager endnu et skridt i retning mod en bæredygtig energiproduktion og varmeforsyning.
Endnu et skridt mod en bæredygtig energiproduktion og varmeforsyning
Egedal Fjernvarme A/S har de seneste år løbende udviklet sin drift for at opnå en mere bæredygtig fjernvarmeforsyning. En udvikling som indebærer udbygning af det omkringliggende fjernvarmenet samt en omlægning af de individuelt forsynede boliger fra olie og gas til bæredygtig fjernvarme lavet på biomasse og sol. Formålet med den grønne udbygning er at kunne forsyne Egedal Fjernvarme A/S nuværende kunder med grøn energi samt sikre en tilstrækkelig varmekapacitet til at forsyne de kommende nye boliger i Egedal by.
Konkurrencedytig pris og bedste garantiordning
Solfeltet på 3.458 m2 består af 34 rækker plane solfangere med op til 10 solfangere pr. række.
Med en kapacitet på 2,6 MW vil anlægget på årsbasis kunne producere 1.850 MWh varme.
Det 3.458 m2 store solvarmeanlæg vil sammen med Egedal Fjernvarmes eksisterende fliskedel og 2.400 m3 akkumuleringstank levere vedvarende energi til de 875 forbrugere, som Egedal Fjernvarme forsyner.
"Vi valgte Aalborg CSP som samarbejdspartner på dette projekt, fordi de tilbød den laveste pris pr. leveret MWh og dels pga. deres yderst tiltalende garantiordning, der giver 10 års garanti på solfangerne. Vi ser frem til et godt samarbejde med Aalborg CSP og sigter efter at få Danmarks højst ydende fjernvarmeanlæg pr. m2." - siger Jørn Arne Nielsen, Administrerende Direktør hos Egedal Fjernvarme A/S.
Høster energi fra solen på den mest effektive måde
Den termiske solteknologi, der er leveret til Egedal Fjernvarme, indeholder samme type solfangere som Aalborg CSP med gode produktionsresultater tidligere har leveret. De optimerede solfangere fra GREENoneTEC har en meget høj stabil ydelse, hvor temperaturen kan kontrolleres meget præcist, og et patenteret system til at undgå dug-gener, der særligt reducerer ydelsen i morgen-timerne.
Egedal Fjernvarme A/S får dermed glæde af et anlæg med lavt tryktab og dermed lavere strømforbrug samt lave driftsomkostninger.
Siden Aalborg CSP introducerede disse optimerede solfangere til det danske marked, har solfangerne sat en ny standard i kraft af deres konkurrencedygtige pris-/ydelsesniveau, deres 10 års produktgaranti samt deres dokumenterede gode produktionsresultater. Tre faktorer, som man hos Aalborg CSP lægger stor vægt på.
Projektopdateringer
Klik dig gennem billederne og se, hvordan opbygningen tager form i Egedal. (Billederne er sorteret i kronologisk rækkefølge, således de nyeste opdateringer vises først).