I december 2014 fik Aalborg CSP en ordre på levering af et integreret energisystem, baseret på CSP-teknologien, til den Australske kunde Sundrop Farms. Energisystemet bruger energi fra solen og havvand til, at forsyne et stort drivhuskompleks i et ørkenområde med ferskvand, køling, opvarmning og elektricitet. Målet er at producere 17.000 tons tomater om året. 

FAkta

Kunde:   John Holland
Ejer:        Sundrop Farms
Sted:   Port Augusta, Australien
Status:   I drift

Dyrkning af tomater i ørkenen

Sundrop Farms er med deres unikke koncept pionerer inden for ørkenlandbrug. Her udnyttes havvand og sollys til at dyrke afgrøder af høj kvalitet i den sydaustralske ørken. Sundrop Farms har siden 2010 afprøvet effekten af integrerede systemer i en mindre målestok. De positive resultater herfra medførte en udvidelse af teknologien, til at omfatte et 20 hektar stort drivhus. Formålet med udvidelsen er årligt at producere over 17.000 tons friske tomater til de australske forbrugere, hvilket svarer til cirka 15% af Australiens samlede tomatmarked.  

Indledningsvis udførte Aalborg CSP A/S den tekniske forundersøgelse, som skulle afgøre projektets tekniske og økonomiske gennemførlighed, samt systemets omfang. På baggrund af de positive resultater, modtog Aalborg CSP i december 2014 ordren på levering af det integrerede energisystem. Det er den første CSP-baserede teknologi i sin størrelsesorden i verden, som kan levere flere energiformer (varme, ferskvand og elektricitet) til afgrødedyrkning. Siden den officielle åbning i oktober 2016, har det integrerede energisystem høstet solen på den mest effektive måde, for at imødekomme flere energibehov til dyrkning af bæredygtige grøntsager.

Philipp Saumweber, administrerende direktør ved Sundrop Farms

Stærkt samarbejde er afgørende i Sundrop-modellen, og Aalborg CSP har konsekvent indfriet deres løfter og garanteret driftssikkerheden i vores drivhuse, hvilket har bidraget til succesen i verdens første, ægte, bæredygtige anlæg.

Høster energi fra solen på den mest effektive måde

I modsætning til andre CSP-anlæg, som kun producerer én energiform (såsom el), er det integrerede energisystem i Port Augusta det første i verden, som leverer flere forskellige energiformer, ved at høste solen på den mest effektive måde. Anlæggets vedvarende energiproduktion er baseret på mere end 23.000 heliostater (computerstyrede spejle), som er placeret på ørkenjorden, hvorfra de indfanger solens stråler og reflekterer dem mod toppen af det 127 m høje soltårn. Her genererer koncentrationen af energi høje temperaturer, som bruges til:

  • varme til drivhusene om vinteren og på kolde sommernætter
  • afsaltning af havvand til ferskvand, som er udvundet fra den nærliggende Spencer Golf (5 km fra værket)
  • strømproduktion, ved periodisk at køre en dampturbine Energiproduktionen er nøje tilpasset drivhusenes sæsonmæssige behov og er balanceret gennem hele året, for at opnå de lavest mulige energiomkostninger.

ProjeKt FaKTA:

Drivhuse:   200.000 m2
Integreret energisystem:        140.000 m2
Antal spejle:   23.712 / 51.505 m2
Soltårn højde:   127 m
Varmeproduktion:   20.000 MWh varme / år
Vandproduktion:   250.000 m3 vand /år
Elproduktion:   1.700 MWh el / år
Tomater / år   17.000 tons / år
Miljø-besparelse:   400.000 tons CO2 / 25 år

Projekt opdateringer

Klik dig gennem billederne og se, hvordan opbygningen tager form i Port Augusta. (Billederne er sorteret i kronologisk rækkefølge, således de nyeste opdateringer vises først).