Aalborg CSP modtog ordre på levering af et 8MWt solvarmeanlæg fra det kombinerede varme og el kraftværk (Smørum Kraftvarmeværk A.m.b.A.). Anlægget skal reducere varmeværkets afhængighed af naturlige gasser samt stabilisere energi priserne.  

FAKTA:

Kunde:      Smørum Kraftvarmeværk A.m.b.A.
Ejer:        Smørum Kraftvarmeværk A.m.b.A.
Sted:   Smørum, Danmark
Status:   I drift

Plane solfangere imødekommer kundens energibehov 

Det 11.312m2 store solvarmeanlæg, beliggende i byen Smørum, består af plane solfangere, som på årsbasis er i stand til at producere 5.568 MWh varme. Aalborg CSP har ligeledes varetaget leveringen af de påkrævede tekniske installationer samt den 2,2 km lange rørledning til energitransmission.

”I forhold til den udvikling vi gennemgår, var det et naturligt skridt at konvertere til en vedvarende energikilde, som kan konkurrere med de svingende naturgaspriser, for derigennem at stabilisere omkostningerne forbundet med energiproduktionen. Plane solfangere matchede bedst vores energibehov og den alsidige projektportefølje og globale kapacitet som Aalborg CSP præsenterede, fik os til at vælge dem som partnere til dette projekt.” – udtalte Jan Møller, adm. direktør hos Smørum Kraftvarmeværk AmbA.

Hurtig konstruktion og installation 

Byggeriet blev påbegyndt i august 2017 i Smørum og systemet blev afleveret indenfor budgettet og til tiden. Der blev i alt installeret 59 rækker flader paneler med op til 20 solfangere pr. række. De optimerede solfangere på hver 13,3 m2 har vist den højeste ydeevne blandt de masseproducerede solfangere til industriel brug, der findes på det internationale marked. Samme type solfangere blev leveret til et andet dansk fjernvarmeanlæg (Solrød Fjernvarme), hvor de i løbet af foråret og sommeren 2017 præsterede over forventning.

Anlægget i Smørum har høstet solens stråler siden foråret 2018. Grundet danske vejrrekorder i maj 2018 har solvarmeanlægget været i stand til at producere 40% mere energi end forventet og har dermed været i stand til at dække  næsten 100% af byens varmebehov. Dette muliggjorde en højeffektiv debut forud for den officielle åbning, som fandt sted i juni 2018.Anlægget har fortsat de gode produktionsresultater og har i løbet af sommeren 2018 præsteret over det garanterede niveau. Udover at være en prismæssigt konkurrencedygtig varmeproduktionsløsning, sparer solanlægget også udledningen af 1.100 tons CO2.  

Fakta:

Kunde:Smørum Kraftvarmeværk A.m.b.A.
Anlæggets Kapacitet:8 MW
Årlig energiproduktion:5.568 MWh varme
Antal forbrugere:2.583
System leverandør:Aalborg CSP A/S
Leverancens omfang:Komplet solfangersystem, tekniske installationer og tekniske transmissionslinjer
Lokation:Smørum (Sjælland)
Anlægsområde:11.312 m2 solfangere
Anlægsplan:59 rækker med op til 20 solfangere pr. række
Solfangertype:GREENoneTEC GK3003 series, med enkelt og dobbelt glas
Systemets forventede levetid:Over 25 år
CO2 reduktion: 1.100 tons / år

Projekt opdateringer

Klik dig gennem billederne og se, hvordan opbygningen tager form i Smørum. (Billederne er sorteret i kronologisk rækkefølge, således de nyeste opdateringer vises først).