I april 2020 blev det oprindelige låg på Marstal Fjernvarmes 70.000 m3 store damvarmelager udskiftet med en komplet ny lågløsning. Det nye lågdesign forhindrer ophobning af fugt i isoleringen og gør det lettere at lede vand væk fra overfladen, hvilket er med til at minimere varmetabet samt øge effektiviteten og pålideligheden af det komplette energisystem.

FAKTA:

Kunde:      Marstal Fjernvarme
Ejer:        Marstal Fjernvarme
Sted:   Marstal, Danmark
Status:   I drift

Nyt design minimerer varmetab og booster effektiviteten

Det flydende og isolerende låg på et damvarmelager holder på varmen i lagret samt afholder nedbør fra at trænge ind.

Det oprindelige låg i Marstal var havareret pga. fugtproblemer i låg-konstruktionen og var ikke længere i stand til at holde på varmen. Dette resulterede i et betydeligt varmetab samt en reduceret effektivitet. Det nye låg er et komplet nyt design som har til formål at løse de problemer og udfordringer, man er stødt på ved etablering og drift af tidligere damvarmelageranlæg i Danmark. Dette inkluderer problemer så som ophobning af fugt i isoleringen, ophobning af luftlommer under låget samt udfordringer i forbindelse med afvanding af overfladen af låget.

”Vores målsætning hos Marstal fjernvarme er at 55% af det årlige varmeforbrug skal dækkes af solvarme. Med det gamle låg var det maksimale vi kom op på 45%, men med det nye låg nærmer vi os de 55%. Det nye låg har været i drift i seks måneder, og allerede her kan vi se, at det har haft en meget bedre opvarmning og meget mindre varmetab end det gamle låg og ikke har de samme udfordringer med vand” – Lasse K. Larsen, Driftleder, Marstal Fjernvarme.

Forhindrer ophobning af fugt og muliggør lettere afvanding

Turnkey projektet i Marstal indebar design, projektering og installering af en komplet lågløsning inklusiv styring, el-tilslutning og tilslutning af regnvandspumpesystem til afvandingsdræn.

Det nye 10.000 m2 store damvarmelagerlåg i Marstal er det første storskala-anlæg, der gør brug af det nye lågdesign. Det nye design er udviklet med udgangspunkt i tidligere designs men optimeret på baggrund af erfaringer fra tidligere damvarmelagerprojekter.

Lågdesignet brugt i Marstal adskiller sig fra andre damvarmelagerlåg på en række områder. Det nye låg er bl.a. designet som en åben konstruktion. Dette gør det muligt for damp at diffundere ud gennem den øverste liner over isoleringen. Dermed forhindrer man, at dampen forbliver og kondenserer i isoleringen. Ved at gøre det muligt for dampen at diffundere ud forbedres damvarmelagerets isoleringsevne og varmetabet mindskes.

Låget er ydermere sektionsopdelt for bedre håndtering af nedbør på lageret. Hver sektion har individuelt fald ind mod midten, hvor der står en pumpebrønd, som kan lede nedbør væk fra lagerets overflade. Faldet ind mod midten gør ydermere at luftlommer, som ellers ville kunne opbygges nedenunder lågkonstruktionen, ikke samler sig som store luftlommer under låget. I stedet for at samles under låget bliver luftlommerne ledt ud til sektionskanterne, hvor de har mulighed for at komme ud igennem udluftningsventiler.

Det 10,000 m2 store låg i Marstal består af 12 sektioner og dermed 12 pumpbrønde. Det oprindelige låg havde blot to pumpebrønde placeret på midten af lageret og dermed ikke nok kapacitet til at pumpe større regnmængder væk.

Disse unikke designfunktioner er med til at minimere varmetabet i damvarmelageret og biddrager dermed til en øget effektivitet og pålidelighed af det komplette energisystem.

Projektet i Marstal blev udført af Arcon-Sunmark. Aalborg CSP har sidenhen overtaget al know-how og interlektuelle ejendomsrettigheder relateret til damvarmelagerteknologien samt patenter og rettigheder til det nye unikke lågdesign fra Arcon-Sunmark.

FAKTA:

Kunde:Marstal Fjernvarme

Anlæggets kapacitet:

Solvarmeanlæg: 24 MWth
PTES kapacitet: 7.000 MWh
PTES ladning/afladning: 10.5 MWth
Årlig energiproduktion:13.400 MWh
Antal forbrugere:1.600
Leveringsomfang:Turnkey levering og installering af nyt låg til eksisterende damvarmelager
Areal:33.300 m2 solvarmeanlæg + 70.000 m3 damvarmelager
Placering:

Marstal, Danmark

Forventet system levetid: 25 år

Project updates

Klik dig gennem billederne og se, hvordan opbygningen tager form i Marstal, Danmark. (Billederne er sorteret i kronologisk rækkefølge, således de nyeste opdateringer vises først).