Aalborg CSP og Thisted Varmeforsyning har opsat et 500 kW CSP-solvarmeanlæg, der producerer 140°C varmt vand, der bliver benyttet sammen med Thisted Varmeforsynings traditionelle kedler og varmepumpeanlæg for geotermi-varme.
Høster energi fra solen på den mest effektive måde
Testanlægget, som har været i drift siden oktober 2012, består af 144 meter parabolformede trug beklædt med spejle, fordelt på 2 rækker á 72 meter. Anlægget har et spejlindfaldsareal på ca. 830 m2 og forsyner varmeforsyningen med ca. 500 MWh om året.
Spejlene reflekterer, og koncentrerer derved solens stråler op på et isoleret varmerør, der er placeret i trugets brændpunkt. For at få størst mulig udbytte af solens stråler er anlægget placeret nord-syd. Et sun-trackingsystem justerer trugene, så de modtager solens direkte indstråling hele dagen og opnår derved en optimal udnyttelse af solens indstråling.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har udarbejdet en udførlig rapport, der understøtter den høje ydelse som CSP-solfangerne også har under danske klimatiske forhold.
Fjernvarmeforsyningen i Thisted
Thisted Varmeforsyning forsyner ca. 4.500 husstande med varme, det svarer til omkring 95 % af husstandene i Thisted samt nogle af de mindre omkringliggende byer. Varmeforsyningen består af en vifte af vedvarende energikilder: Geotermi (1988), Affaldsforbrænding (1991), Halmforbrænding (2005), CSP-solvarmeanlæg (2012).
CSP-solvarmeanlægget ingår i hedtvandskredsen, hvor det opvarmer vandet fra 120°C til 140°C. Det opvarmede vand fra testanlægget bliver benyttet sammen med de traditionelle kedler og varmepumpeanlæg for geotermivarme.
I Thisted leverer testanlægget varmt vand til hedtvandskredsen, men teknologien kan også bruges til at levere 80-95°C varmt vand direkte til fjernvarmekredsen.
Klik på dette link for mere information om Thisted Varmeforsyning: www.thisted-varmeforsyning.dk
Leveringsomfang:
- CSP parabolske trug (AAL-TROUGH 1.0)
- Ventiler
- Instrumenter
- Solsporingssystem
- 3D model
- Stålstruktur
- Installation og idriftsætning
- Dokumentation