Svante Bundgaard, administrerende direktør hos Aalborg CSP A/S

Svante Bundgaard er administrerende direktør hos Aalborg CSP A/S. Svante Bundgaard tiltrådte stillingen som administrerende direktør i 2012 med det ene formål, at skabe kontinuerlig vækst i virksomheden ved at realisere konkurrencedygtige, grønne energi projekter over hele verden.

Baseret på ”best practice” fra vindmølleindustrien, og som tidligere chefingeniør og vicepræsident for projekt- og virksomhedsudviklingen hos Siemens Wind Power, har Svante Bundgaard bragt sin erfaring med omkostningsoptimering ind i solindustrien. Dette åbner således op for projektmuligheder på nye markeder for Aalborg CSP A/S.

Bundgaards lederskab har bidraget betydeligt til Aalborg CSPs indtægtsportefølje. Udover at udvikle virksomhedens kerneforretninger med dampkedler indenfor CSP kraftværksegmentet, har hans virksomhedsstrategi fremmet Aalborg CSPs referenceliste med et solvarmeanlæg til fjernvarmeindustrien (det første af sin slags) samt integrerede energisystemprojekter, som har muliggjort udviklingen af nye former for energilagringsteknologier. Disse bedrifter har alle til formål, at ændre tilgangen til energien for en bred vifte af industrier over hele verden. I dag har Aalborg CSP A/S mere end 1.700 MWth omkostningseffektive grønne energiløsninger i hele verden.

Bundgaard besidder en kandidatgrad inden for Business Administration & Logistics fra Aarhus Universitet.